tirsdag den 17. december 2013

Monbo design ønsker god jul og godt nytår.

God jul og godt nytår.

2013 har igen været et spændende år hvor Monbo Design har lavet nye produkter og været på flere spændende udstillinger og markeder.

Det er blevet til flere skulpturer i bronze samt en masse håndlavede smykker i sølv.

Seneste fingerring er udført som smedet og loddet sølvtråd. Ringen er åben og kan justeres et par størrelser fra størrelse 54.

Alle kunder og samarbejdspartnere ønskes en rigtig god jul og et godt nytår :-)

Håndlavet ring i sterlingsølv



søndag den 9. september 2012

New sculpture

Working on a new sculpture in silver and travertine.


Head and shank in sterling silver base in travertine.

Monbo design jewelry and sculpture in contemporary design.
The sculptures are made in bronze, silver, slate and travertine.

The motives are inspired by human nature head and body woman and man.




mandag den 9. april 2012

Vedhæng i oxyderet sølv


Med ydmyg inspiration fra Helga Exners fantastiske smykker har jeg lavet dette vedhæng.

Vedhænget er udført i sterlingsølv der er formet mod en blyplade.

Motivet er udsavet og efterfølgende fræset og oxyderet.

I midten af vedhænget sidder en smuk ferskvandsperle der er limet til en påloddet sølvstav.

Næste projekt bliver et vedhæng med emalje udført efter samme teknik.

  1. Tegning af smykke på papir
  2. Pålimning af tegning på sølvplade
  3. Udsavning af motiv.
  4. Lodning af bagplade.
  5. Udsavning af bagplade
  6. Formning af sølvplade.
  7. Udførelse af udfræsninger
  8. Emaljering.
  9. Oxydering
  10. Partiel udfræsning
  11. Polering af smykke.
  12. Montering af halskæde.
Oxyderede emaljesmykker har en super flot grafisk fremtræden og afhængig af motivvalg udtrykker de en klassisk og tidløs elegance.

Helga Exners smykker er sublime eksempler på dette udtryk og med en særlig poesi over sig.


fredag den 10. februar 2012

Ring i voks

Design og udvikling af en ny fingerring er en lang proces fra skitse over voksmodel til færdigt smykke.

Først måles omkredsen på ringen. Herefter tegnes designet på et stykke papir. Mønsteret prikkes over på voksringen med en nål. Mønsteret tegnes op.





Herefter udskæres mønstret gennem en lang og nøjsom proces.



Tilslut varmes voksen let med en lille flamme som blødgør de former der skal være runde.
Modellen af ringen er nu klar til at blive støbt.

Processen på listeform:



  1. design af smykke

  2. tegning på papir

  3. mønster overføres til voksmodel

  4. mønsteret udskæres

  5. voksringen varmes let med flamme

  6. designet er klar til at blive støbt efter cire perdu metoden

  7. der tages model af prototypen hvis der skal støbes flere smykker

Ovenstående arbejdsmetode er blandt andet den Monbo bruger til at støbe smykker

kursuscentret Ravstedhus i Sønderjylland kan man lære at støbe smykker.

lørdag den 1. januar 2011

Rose - ørering i sterling sølv




Øreringe i sterlingsølv
Rose er et par elegante øreringe støbt i sterlingsølv.
Øreringene er støbt efter støbemetoden cire perdu.
Kopier laves i støbt voks i to halvdele.
Voksmodellen samles med lim og sættes på et vokstræ - der indgipses, udbrændes og støbes som vakumstøb.











lørdag den 25. december 2010

Nytårs ring 2011




Nytårs ring 2011 - Star.

Nyt design af statement ring: Star.


Skal du have et stilfuldt og unikt smykke på nytårsaften så er muligheden her.


Håndlavede smykker fra Monbo udføres i ægte materialer og med fokus på det unikke og rå look af godt håndværk.




torsdag den 2. december 2010

Ny emalje ring


Ring med transparant emalje.

Ringstørrelse: 55.

En smuk og moderne ring med et abstrakt motiv med dybde.

Bunden af ringen er dekoreret med to graverede spor.

Den blå og røde emalje er adskilt med et tyndt bånd i finsølv.

Et unikt og håndlavet smykke fra Monbo Smykker.