mandag den 9. april 2012

Vedhæng i oxyderet sølv


Med ydmyg inspiration fra Helga Exners fantastiske smykker har jeg lavet dette vedhæng.

Vedhænget er udført i sterlingsølv der er formet mod en blyplade.

Motivet er udsavet og efterfølgende fræset og oxyderet.

I midten af vedhænget sidder en smuk ferskvandsperle der er limet til en påloddet sølvstav.

Næste projekt bliver et vedhæng med emalje udført efter samme teknik.

  1. Tegning af smykke på papir
  2. Pålimning af tegning på sølvplade
  3. Udsavning af motiv.
  4. Lodning af bagplade.
  5. Udsavning af bagplade
  6. Formning af sølvplade.
  7. Udførelse af udfræsninger
  8. Emaljering.
  9. Oxydering
  10. Partiel udfræsning
  11. Polering af smykke.
  12. Montering af halskæde.
Oxyderede emaljesmykker har en super flot grafisk fremtræden og afhængig af motivvalg udtrykker de en klassisk og tidløs elegance.

Helga Exners smykker er sublime eksempler på dette udtryk og med en særlig poesi over sig.